Min baby sover. Ja altså ikke lige nu, men om natten. Eller det vil sige, det gør hun ikke altid, men i nat gjorde hun. Så burde jeg også sove. Og det gjorde jeg ikke.
I går aftes gik jeg i seng klokken 19.20. Samtidig med pomfritten. Aaaah, så kunne jeg rigtig ligge der og sove. Det gjorde jeg også. Indtil klokken 02.45. BUM, så vågnede jeg, badet i sved! Min far er død. Eller det er han ikke, men i mit hoved var han. Og det var han faktisk ikke engang, han var bare tæt på. Han skulle spise en pille, for et eller andet, og sidst han spiste den pille var han begyndt at bløde ud af alle huller, på hele kroppen, så han var lige ved at forbløde, og nu skulle han så spise den igen. Det var fadme uhyggeligt. Og jeg kunne overhovedet ikke finde ud af om det var rigtigt eller bare et mareridt, så jeg var ret tæt på at skrive til mor, om far er OK. Og så lå jeg der og tænkte. Gad vide om min far egentlig godt ved jeg elsker ham, og gad vide om han synes han har været en god far, og bedstefar HVIS han nu skulle dø i morgen? Jeg overvejede at skrive en sms til ham hvor det stod, men så tænkte jeg at han nok i hvertfald ville dø af skræk hvis han opdagede han fik en sms klokken 03 om natten!
Da jeg så havde kørt hele møllen igennem, omkring min far og gjort op med mig selv, hvad jeg mon ville gøre, så startede samme tur med min mor. Da jeg så endelig var nået frem til at jeg både elsker min mor og min far, og at de bliver nødt til at vide det, hvis de har det med mig, som jeg har det med Pomfritten, var jeg klar til at sove.
MEN.. skraldespandene skal jo også tømmes. Synes skraldemændene. LORT. Kæmpe orange rotorblink lige ind ad vinduet, til mit soveværelse. Pure awesomeness. Og de er åbenbart to skraldemænd på den rute, så de skal da lige hyggesnakke mens de udføre jobbet. Eller hyggeRÅBE. Grrrr.
Klokken er 5. Jeg sover. Skønno.
Klokken 06.20. Pomfritten er vågen. Og glad. Og meget frisk. Og meget imod at jeg skal sove mere.
GODMORGEN! (:
torsdag den 13. maj 2010
søndag den 9. maj 2010
Dur ikke!
Af og til kigger jeg forbi på sådan en forum. Et forum om at være mor, ung mor og bare kvinde generelt. I dag kiggede jeg forbi og fandt et indlæg om turn-offs.
Altså lange lister fra de her (hysteriske!) kvindemennesker, om hvad deres mand absolut ikke må indeholde. Nogen af dem var simple som at de ikke må ryge, ikke må have lyst hår, ikke må have en bestemt øjenfarve eller sokker i sandalerne. Andre var sku lidt mere crazy. Nogen af de skarpe gik på at de ikke må høre høj musik i bilen, ikke må sætte deres hår med noget bestemt voks og ikke må have et børne-dankort. JEPS. En eller anden kvinde kan simpelthen ikke være sammen med en mand, der ikke ejer et dankort. Mærkeligt. Jeg tror hellere jeg vil have en mand med et Rasmus Klump-kort end en der altid har overtræk og ikke tager en skid ansvar for sin økonomi- hvis han nu godt VED han ikke kan styre et dankort.
Desuden er der en yngre kvinde, hvis profilbillede afslører at hun lider forfærdeligt af acne, der skriver at hun ikke skal have en fyr med bumser eller netop acne. Jamen for pokker. Hvad er det så for et krav at stille?
Mange af kvinderne derinde er singler, ikke så mærkeligt måske. Hvis man allerede inden man møder MANDEN har lavet en liste om hvad han må og ikke må. Der går prinsesse i den. Eller også er det bare fordi jeg ikke har prøvet at være single, længe nok til at fatte det.
Jeg tror det er noget der kommer med tiden, altså det der kræsenhed der. Mænd er indrettet sådan at jo længere tid der går, jo mere desperate bliver de (det er i hvertfald min personlige erfaring!) og det er så lige der det er helt modsat med kvinder. Åbenbart. Så er det sku da ikke så mærkeligt at de ikke kan finde hinanden, for der har da heller aldrig på min ønskeseddel stået "Desperat mand!" og den var da også nævnt flere gange som turn-off i den tråd!
Jeg tror bare jeg vil glæde mig over at jeg endnu aldrig er nået helt derud og at jeg har en dejlig kæreste uden hår på ryggen, ingen sokker i sandalerne, ingen lange næsehår, ingen vildtvoksende skæg og ingen klamme tænder, men til gengæld med dankort og et stort hjerte!
Altså lange lister fra de her (hysteriske!) kvindemennesker, om hvad deres mand absolut ikke må indeholde. Nogen af dem var simple som at de ikke må ryge, ikke må have lyst hår, ikke må have en bestemt øjenfarve eller sokker i sandalerne. Andre var sku lidt mere crazy. Nogen af de skarpe gik på at de ikke må høre høj musik i bilen, ikke må sætte deres hår med noget bestemt voks og ikke må have et børne-dankort. JEPS. En eller anden kvinde kan simpelthen ikke være sammen med en mand, der ikke ejer et dankort. Mærkeligt. Jeg tror hellere jeg vil have en mand med et Rasmus Klump-kort end en der altid har overtræk og ikke tager en skid ansvar for sin økonomi- hvis han nu godt VED han ikke kan styre et dankort.
Desuden er der en yngre kvinde, hvis profilbillede afslører at hun lider forfærdeligt af acne, der skriver at hun ikke skal have en fyr med bumser eller netop acne. Jamen for pokker. Hvad er det så for et krav at stille?
Mange af kvinderne derinde er singler, ikke så mærkeligt måske. Hvis man allerede inden man møder MANDEN har lavet en liste om hvad han må og ikke må. Der går prinsesse i den. Eller også er det bare fordi jeg ikke har prøvet at være single, længe nok til at fatte det.
Jeg tror det er noget der kommer med tiden, altså det der kræsenhed der. Mænd er indrettet sådan at jo længere tid der går, jo mere desperate bliver de (det er i hvertfald min personlige erfaring!) og det er så lige der det er helt modsat med kvinder. Åbenbart. Så er det sku da ikke så mærkeligt at de ikke kan finde hinanden, for der har da heller aldrig på min ønskeseddel stået "Desperat mand!" og den var da også nævnt flere gange som turn-off i den tråd!
Jeg tror bare jeg vil glæde mig over at jeg endnu aldrig er nået helt derud og at jeg har en dejlig kæreste uden hår på ryggen, ingen sokker i sandalerne, ingen lange næsehår, ingen vildtvoksende skæg og ingen klamme tænder, men til gengæld med dankort og et stort hjerte!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
