Jeg behøver søvn.. omgående!

Min baby sover. Ja altså ikke lige nu, men om natten. Eller det vil sige, det gør hun ikke altid, men i nat gjorde hun. Så burde jeg også sove. Og det gjorde jeg ikke.
I går aftes gik jeg i seng klokken 19.20. Samtidig med pomfritten. Aaaah, så kunne jeg rigtig ligge der og sove. Det gjorde jeg også. Indtil klokken 02.45. BUM, så vågnede jeg, badet i sved! Min far er død. Eller det er han ikke, men i mit hoved var han. Og det var han faktisk ikke engang, han var bare tæt på. Han skulle spise en pille, for et eller andet, og sidst han spiste den pille var han begyndt at bløde ud af alle huller, på hele kroppen, så han var lige ved at forbløde, og nu skulle han så spise den igen. Det var fadme uhyggeligt. Og jeg kunne overhovedet ikke finde ud af om det var rigtigt eller bare et mareridt, så jeg var ret tæt på at skrive til mor, om far er OK. Og så lå jeg der og tænkte. Gad vide om min far egentlig godt ved jeg elsker ham, og gad vide om han synes han har været en god far, og bedstefar HVIS han nu skulle dø i morgen? Jeg overvejede at skrive en sms til ham hvor det stod, men så tænkte jeg at han nok i hvertfald ville dø af skræk hvis han opdagede han fik en sms klokken 03 om natten!
Da jeg så havde kørt hele møllen igennem, omkring min far og gjort op med mig selv, hvad jeg mon ville gøre, så startede samme tur med min mor. Da jeg så endelig var nået frem til at jeg både elsker min mor og min far, og at de bliver nødt til at vide det, hvis de har det med mig, som jeg har det med Pomfritten, var jeg klar til at sove.
MEN.. skraldespandene skal jo også tømmes. Synes skraldemændene. LORT. Kæmpe orange rotorblink lige ind ad vinduet, til mit soveværelse. Pure awesomeness. Og de er åbenbart to skraldemænd på den rute, så de skal da lige hyggesnakke mens de udføre jobbet. Eller hyggeRÅBE. Grrrr.
Klokken er 5. Jeg sover. Skønno.
Klokken 06.20. Pomfritten er vågen. Og glad. Og meget frisk. Og meget imod at jeg skal sove mere.
GODMORGEN! (: