En ganske særlig fest.

Igår var jeg til studenterfest. Det var noget helt særligt, det var for at fejre min fantastiske barndomsveninde, som uden tvivl er den sejeste person jeg kender!
Det burde nok være en epoke i hendes liv, og det tror jeg også det er, men ligeså meget en epoke i mit. Det er det endelige bevis på at vi virkelig er gået hver sin vej, nu er voksne, og alligevel holder kontakten, og stadig har noget helt specielt sammen, selvom vi ikke engang ses det halve af hvad jeg ville ønske!
Vi har lavet alt sammen, og jeg ved hun har været med til at gøre mig til den jeg er i dag, og hvis jeg bare har været en hundrededel det samme for hende, så er jeg glad.
Selvom vi nu er så langt fra hinanden som vi kan næsten kan komme, er vi stadig meget ens. Vi er begge to nogle stædige rad, og heldigvis for det, for jeg tror det er det, der holder os sammen, når vi om 15 år forhåbentlig stadig er veninder, og måske, hvem ved, er samme sted i livet igen!