Hvad laver dit barn?

Mit barn laver lort. Mange andre børn laver pølser, puha, adder eller ligefrem badder. Herhjemme skider vi, og vi laver lort. (Eller pomfritten gør, for jeg er jo kvinde, og jeg gør slet ikke den slags!) Hun ved godt hvad det drejer sig om, og peger ivrigt på bleen når man siger lort, men reagerer til gengæld slet ikke når nogen spørger hende om hun har lavet "puha?"
Folk kigger SÅ mærkeligt når man spørger hende, om hun har lavet lort. Jeg tror, mange tror de hører forkert, og når jeg så spørger hende igen, og det går op for dem at de hørte rigtigt, ja så ligner de nogen der er lige på nippet til at ringe til kommunen, de sociale myndigheder eller kanal4 så jeg kan deltage i "De unge mødre" omgående! Men hvorfor er det så forkert? Pølser er noget man spiser, ikke noget der er i bleen. Puha, adder og badder er noget ulækkert, og hvorfor skal hun lære at det er ulækkert at skide? Tænk hvis hun rent faktisk tager det som noget så negativt, at hun bliver bange for at gøre det?
Vores yndlingsbog er "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved", vores yndlingsrim er dette "Lille Lise sad på gulvet, fik en splint i numsehullet, lægen kom og trak den ud, iih hvor så det væmmeligt ud" og pomfritten på 17 måneder siger også neger! Han ER jo for helvede sort.
Jeg synes bestemt vi snakker (nogenlunde) pænt herhjemme, vi er nok bare ikke til det der med at pakke tingene ind i vat!