Camilla- en tilfældig blogger!

Så skete det. Jeg er blevet blogger. Kan ikke helt måle sig med følelsen af en ny kæreste, at blive mor, vigtigheden af NUL parfume i pomfrittens vådservietter eller en god hårdag, men jeg vil nu prøve det alligevel- om ikke andet, så for hyggens skyld!

Jeg har længe gået og tænkt på at blive det. Blogger altså. Jeg ved ikke helt hvorfor. Tror selv jeg synes jeg laver så mange ligegyldige ting, som alligevel betyder skide meget, og på den her måde kan jeg muligvis begynde at huske lidt mere tilbage på ting jeg ellers ville glemme, netop fordi de er så skide ligegyldige.

Idag er en god dag at starte at blogge. Min lille pomfrit er startet i dagpleje. Altså ikke sådan helt og aldeles, fordi hendes mor er en pyllerrøv der ikke tør efterlade hende alene med sød dagplejemor og 4 andre uskyldige børn. Men vi har været deroppe og sige hej, lege og prøve at tvinge frugt i mit 10 måneder gamle barn som nægter at bevise, at hun eeeelsker banan, selvom jeg lige har sagt det, så nu tror sød dagplejemor sikkert at ung mor og barn lever af chokoladekiks og cola, eller måske ikke.. men.. hvad nu hvis?

Vi var oppe klokken 06.30, det kan jeg ikke huske hvornår jeg sådan rigtigt sidst har prøvet. Eller jo, det kan jeg godt, men ikke fordi vi skulle noget, meeeeget underlig følelse. Men nu skal vi så noget. HVER dag. Jeg har fået et liv tilbage, med ting man skal nå. Altså foreløbig skal jeg godt nok bare nå at aflevere OG hente barn. Skulle der måske nok være en chance for, med en dagplejemor der åbner klokken 06.30, tror jeg nok (Har ikke haft brug for helt at vide det, egentlig!) og lukker klokken 16.30, tror jeg nok (har IGEN ikke haft helt brug for den info!..endnu)
Det bliver lækkert!
Det sidste år har jeg tulleret rundt herhjemme. Jeg har vasket tøj, gjort rent, vasket tøj, passet baby, leget med baby, vasket tøj, fodret baby og siddet en hulens masse på Facebook, ja jeg har faktisk siddet så meget på Facebook, at jeg undrer mig over hvorfor der ikke findes afvænningsklinikker for den slags, nu hvor jeg nok snart ikke har tid til så meget Facebook.. Og så siger folk det er svært at have børn!
Tænk at jeg har fået et helt år til at gå? Utroligt. Jeg synes dagene har været lange, og nætterne endnu længere. Og alligevel føles det hele som om, det var igår. Jeg glæder mig til pomfritten engang bestemmer sig for at sove, hele natten, i sin egen seng, fra klokken 19:00 til klokken 06:00.. Ikke at jeg er sikker på jeg ville huske hvordan man skulle gøre.. Ligger man så bare der og sover sådan en hel nat?
Nu skal det heller ikke lyde som om det har været så hårdt, at blive gylpet udover og vandre 800 kilometer stue op, og stue ned, en hel nat med skrigende baby, at lave en milliard flasker, få havregrød i håret eller få ødelagt sin YNDLINGS Nynne-dvd boks, fordi man liiiiige skulle tisse, for det har det ikke. Det har været dejligt. Det har været fantastisk, og jeg kunne ikke have ønsket det anderledes! Jeg synes det har været super herligt, og jeg føler mig så heldig over at det kan lade sig gøre i vores samfund her i Danmark, og jeg ville da nødig have skulle afleveret hende til sød dagplejemor endnu tidligere!

Nu er det slut. Jeg skal til at planlægge min tid, for at være sikker på at få mest muligt tid med min lille vidunderlige frikadelle. Jeg skal stole på, at en anden kan tage sig (næsten!) ligeså godt af hende, som jeg kan. Jeg skal være sådan en mor der henter tidligt, vinker i vinduet og aldrig glemmer regntøjet, nye bleer eller yndlingssutten! MEN hold nu kæft, hvor skal jeg altså også bare hygge mig. HELT alene. Jeg skal sætte mig ned med en god bog, og en kop skoldhed te, HELT ude på kanten af sofabordet, jeg skal have et bad der varer over 3½ sekund og jeg skal muligvis,hvis det bliver rigtig vildt, en tur i solcenter. Og når jeg så er færdig med det, så vil jeg, hvis jeg kender mig selv ret, spadsere i kapgang op til sød dagplejemor og med tårer i øjnene, flå min lille uforstående baby, der hygger sig helt vildt, ud af armene på sød dagplejemor, og tage hende med hjem, og love mig selv og min lille frikadelle, aldrig aldrig aldrig ALDRIG at gøre det igen...... Før næste morgen igen!