Ud i det blå!

I dag har jeg købt en cykelstol. 1000 kroner og den var købt OG monteret på mors cykel. Og med i prisen er selvfølgelig også yndig pink cykelhjelm- til babyen.
Jeg har set frem til det længe, at få en stol på cyklen, så vi kan styrte hele byen rundt på ingen tid. Baby og mig. Det var ikke så let som jeg lige havde forestillet mig i mine drøemme, men resume, here goes:
Første udfordring: At få givet hystade, flot, dyr og sikker cykelhjelm på hovedet, og spænde den ind så den passer, inden hun flår den af ægget i bare raseri.
Så kommer vi ud til cyklen, sætter pomfritten i stolen og begynder at justere der, så der ikke sker ulykker med babyfod i hjulet eller endnu værre: Babyen falder af cyklen. Tjek, vi er klar!
Jeg skal liiige vænne mig til det der med at have 9 kilo fedtklump siddende bagpå og danse imens vi cykler, men endnu mere, skal jeg da godt nok lige vænne mig til at have 9 kilo fedtklump siddende og bogstavlig talt, kilde mig i numsen, mens jeg cykler! Uff!
Derudover skal jeg lære at bedømme hvor stor min cykelkurv er i forhold til propfyldt Fakta-pose x 2 og en pakke bleer. Ja gæt selv, kunne overhovedet ikke være der. Måtte trække sur baby, 2 poser og 80 stks. bleer hele vejen hjem. I kraftig modvind. Awesome. Nice.
Nu skulle man nok tro jeg har mistet modet, på at gøre dette igen, men jeg er blevet enig med mig selv (og baby!) om at næste gang jo kun kan blive bedre. Meget bedre. Og så tror jeg også bare vi snupper gåbenene og barnevognen næste gang, jeg får den skøre idé at cykle i stiv kuling.